Udskriv
26. August 2016

Danske Miljøadvokater

 

Danske Miljøadvokater er en forening af advokater, der beskæftiger sig med rådgivning om miljøret.

 

Foreningens formål er at højne medlemmernes faglige niveau inden for miljørettens område. Dette sker bl.a. gennem foreningens 3 årlige temadage, hvor der holdes foredrag (undervisning) om aktuelle miljøretlige emner af konkret betydning for den enkelte advokat. Foredragsholderne er en blanding af specialister fra egne rækker (advokater) og eksterne foredragsholdere fra den statslige og kommunale forvaltning samt universiteterne.

 

Det er en forudsætning for at være medlem af Danske Miljøadvokater, at medlemmerne deltager aktivt i foreningens temadage og lignende.